farvel...

ja.. det er det jeg har lyst til at sige til alle...farvel... jeg gider snart ikke mere.. jeg er ved at miste alle mine veninder... folk opgiver mig en efter en... forståeligt nok. jeg giver dem jo ikke ligefrem opmærksomhed. det er bare ikke noget jeg er bygget til. kan ikke finde ud af at give folk opmærksomhed. måske er jeg en enspænder... jeg mener jeg kan ikke klare at være sammen med mange i længere tid.. jeg ved det ikke, men jeg frygter det lidt. for jeg er bange for at miste mine venner.. men først når det er ved at gå op for mig.. jeg har mistet mango helt nu.. det er jeg helt sikker på... og min onee hende har jeg nok også mistet... digi-mus er jeg også ved at miste... lul.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.. jeg kan ikke finde ud af at gøre alt godt igen... jeg vil bare ønske vores venskab var som det var før.. jeg savner det.. jeg er ved at miste hende igen selvom vi prøvede at rette op på det.. det gør ondt.. meget ondt...jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis hun en dag opgiver mig.. og jeg frygter den dag snart kommer...
jeg ved ikke hvad der sker mellem mig og vampe-pus... jeg kan ikke rigtig følge med længere.. hun er glad og lykkelig det er jeg glad for.. jeg savner hende bare så inderligt.
fie hun har vidst godt og grundigt glemt mig.. hvorfor skulle hun dog også huske mig...
katte.. hun siger hun savner mig.. men jeg ved det ikke... jeg kan jo ikke følge med længere.. hun besøgte skolen i mandags... hun virkede bare så forandret.. helt moden.. helt glad.. det var dejligt at se.. men jeg betyder jo så heller intet mere for hende...
jeg har vidst stadig kramme- bamse... vi skriver stadig hvertfald.. og misser er jeg sikker på jeg stadig har.. vi skriver jo hver dag og har det stadig sjovt sammen...

lige nu.. overvejer jeg at skrive til lul... skrive jeg ikke vil miste hende..men ved ikke hvordan.. jeg kan ikke trykke på mobil tasterne når jeg prøver.. jeg tør ikke..som altid..

men hvad ville der ske hvis jeg msitede alle mine veninder.. jeg ville vel få hvad jeg ønskede mig... jeg ville komme væk fra det hele.. udover familien...men det kunne jo godt ordnes.. hvis jeg ikke havde nogen venner eller en kæreste kunne jeg jo bare pakke og tage væk.. så vil det kun være min familie der ville bekymre sig.. og det går vel nok.. der ville ikke være andre der ville være bekymret.. bedre kan det vel ikke blive.. så hvorfor blive ved med at kæmpe?... fordi jeg elsker mine venner... smukt nu tuder jeg... jeg hader ikke livet.. jeg elsker at leve, men jeg kan bare ikke mere nu... jeg er så tæt på at give op... hvis jeg bare mister en veninde mere.. så knækker det..så kan jeg bare ikke mere...

love you life so long you live.. that is impossible...but try