måske burde jeg for snakket ud?

der skete noget lort i lørdags... altså det var en hyggelig dag sammen med lea og den første time til event var også rigtig hyggelig... godt nok fik jeg en lidt underlig velkomst, da en der blev kaldt smiley bed mig.. i halsne Oo man kan stadig se det på min hals XD lidt sjovt... når men.. ham smiley der.. ham snakkede jeg med i denne her times tid, han var stang stiv, så det var ikke nogle så intelligente samtaler, men det var nu meget sjovt. vi krammede meget og han kyssede mig hele tiden på halsen fordi han ville bide mig igen XD men det fik han ikke lov til. vi fjollede også lidt rundt i bruuns og havde det generalt rigtig sjovt XD... men så begyndte han pludselig bare at falde om.. i starten kunne vi komme i kkontakt med ham igen ved at påføre ham smerte, men det blev værre og værre... han fik også lidt slået hovedet ind i en væg to gange.. meget hårdt endda >.<.. men det begyndte at blive rigtig slemt da han begyndte at besvime og vio ikke kunne få kontakt ved ham. vi blev enige om det ikke var noget vi kunne kontrollere.. så vi ringede til alarm centralen, men det at vi i kort tid kunne få kontakt med ham engang imellem og at de kort hørte ham sige nogle ord, var åbenbart nok til de ikke ville komme og hente ham. vi forsatte så med at ringe til alarm centralen, da vi jo ikke rigtig havde kontakt med ham og han vendte det hvide ud af øjnene osv. meeen ja.. de mente stadig ikke det var slemt nok. vi blev på samme tidf smidt ud af bruuns da vagten ikke ville have os der inde, så vi måtte bære smiley udenfor.. for vagten var lige glad med ham... han sagde endda at vi bare kunne sende ham hjem i en taxi.. for det har en folk alternative unge mennesker nemlig rigtig meget råd til og ingen af os vidste hvor han boede --'... vi prøvede så selv at løse det ved at få ham til at kaste op og drikke vand, men det virkede ikke... vi ringede så til alarm centralen for 6 gang og sagde vi slet ikke kunne komme i kontakt med ham mere og han ikke reagerede på noget som helst.. så ville de endelig hente ham (utrolig at vi skulle ringe fucking 6 gange før de ville tage os seriøst) men ja... de hentede ham... 2 timer efter riunger den ven som tog med i ambulancen og sagde lægen sagde at det var godt han kom til udpumpning, for han kunne havde risikeret at dø af det --'... men sorgen og chokket forsvandt hurtigt (troede jeg).... men efter noget tid efter opkaldet skulle jeg til at græde og det ville jeg ikke foran dem der var tilbage, så jeg gik.. og ringede til en veninde... af en eller anden grund følte jeg jeg kun lige kunne snakke med den ene veninde om hvordan det hele egentlig havde påvirket mig... men hun tog den ikke... godt nok ringede hun senere, men.. der havde jeg lukket det inde i mig selv... jeg ville gerne havde fortalt hende det hele.. men ja kunne ikke, fik sagt det ikke var noget alligevel... nu ville jeg ønske jeg havde sagt det ti hende alligevel.. for det er begyndt at påvirke mig meget igen...men kan bare ikke finde ud af at komme ud med det.. og jeg har det stadig som om det kun er den veninde jeg ringede til jeg måske ville kunne få hjælp af... selvom jeg godt ved andre kan hjælpe mig, men det er som om.. og jeg ved ikke hvorfor, men det er som om det kun er hende jeg kan snakke med om det... men.. tør så ikke sige det til hende.. selvom hun sagde jeg bare skulle sige til hvis der var noget.. arg, det ville jeg bare så gerne.. men kan ikke... det er noget lort... bla..