Mig som person part 1

hvem er jeg? det er et svært spørgsmål.
jeg er lige pt igang med at heale. jeg går til psykoterapeut og graver ned i fortidens mørke afgrunde. der er sket meget i mit liv der har formet mig til den jeg er idag og lang hen af vejen burde jeg være tilfreds. men der er ting der påvirker mig, den dag idag på en måde det ikke er sund.
mig som person. det er svært at beskrive. det vil altid være svært at beskrive nogens personlighed til hver detalje, men det er det jeg gerne ville kunne med mig selv. jeg vil gerne kunne beskrive mig slev til mindste detalje og helt ærlig tror jeg godt jeg kan, men om folk vil kunne forstå min forklaring er det interessante.
jeg mener jeg har en bestemt form for intelligens. jeg er ikke sådan super klog ren fagligt men heller ikke dum. jeg er meget gennemsnitlig vil jeg sige.
ren modenhed har jeg altid fået afvide jeg er utrolig moden for min alder at være og det er jeg nok, men der er sider af mig der er den lille pige jeg aldrig fik lov til at være.
okay nu kommer jeg på et side spor. min intelligens er på analyse af livet, andre og følelser. uden selv at have ret meget styr over mine følelser, ved jeg hvad andres følelser og problemer går ud på.
for at forklare det på en måske forstående måde.
når jeg analysere situationer, problemer, mennesker, går jeg ud af mit hoved, min krop og ser det hele uden fra, så jeg ingen kontakt har til mine egne følelser og derfor ikke bliver påvirket eller farvet af fordomme og følelser. jeg ser på alt helt neutralt. derfor har jeg altid været den perfekte til at hjælpe folk og derfor folk altid er kommet til mig for hjælp. fordi jeg altid havde de rigtige svar også selvom svaret ville gå imod personen jeg hjalp. jeg siger tingene som det er og hvad du skal gøre for at komme ud af det (ord er ord og det er svære at handle en at sige det ved jeg) men jeg har altid et svar altid noget at sige.
de fleste af mine venner sætter stor pris på det for hvis de virkelig har brug for svar kommer de til mig fordi de ved de for sandheden ligemeget om problemet er på grund af en anden eller på grund af personen jeg hjælper. jeg er ligeud.. har jeg altid være, meget ligefrem. ærlig. men neutral.
jeg har aldrig følelser med når jeg hjælper andre, fordi det blinder og derfor kan jeg ikke give den fulde hjælp.
det er en del af min intelligens.. en del af den. det gør også jeg kan ikke finde ud af at være sammen med folk der er i blinde af fordomme og følelser.
dette betyder ikke jeg ingen følelser har, det betyder egentlig bare jeg ikke har styr på hvordan jeg styre mine følelser. især en følelse er svær for mig.. vrede og nej jeg er ikke meget vred og tit hidsig osv, nej.. jeg bliver aldrig vred.. eller jeg viser det aldrig som andre gør det. jeg har et helt skævt system i forhold til at skulle kunne vise vrede rigtigt. hvis jeg bliver vred begynder jeg at græde, selvom jeg slet ikke er ked a det. jeg har svært ved at sætte grænser de rigtige steder.
men dette betyder ikke jeg ikke kan hjælpe folk med vrede for jeg ved præcis hvordan man håndtere vrede. altså ren logisk.. men mine følelser virker ikke på samme måde.

jeg er næsten sikker på at hvis nogen læser dette vil de kunne forstår det meste, men de vil også misforstå meget på godt og på ondt. nu tættere en person er på min form for intelligens nu mere vil de forstår, men nu mere vil de også stille spørgsmåls tegn.

dette blev langt og dette er langt fra det hele. dette er første del.
tak for du læste med. hav en god dag.